Check ind på hotellet / lejligheden

Når I ankommer til hotellet skal I medbringe jeres pas og e-ticket til receptionisten.

I vil blive bedt om at udfylde en formular, som beskriver hvem der bor på værelset / i lejligheden.

Herudover vil receptionisten også tage en kopi af jeres pas. Ankommer der mange gæster på en gang vil receptionen formentlig beholde alle pas til næste dag, for at gøre indcheckningen så hurtig og nem som muligt.

Oplever I nogle udfordringer med at checke ind, opfordrer vi altid vores gæster til at tage kontakt til vores guider på destinationen der vil kunne afhjæpe.

 

Ifølge internationale hotelregler disponerer du over dit hotelværelse fra opholdets første dag kl. 16.00 til opholdets sidste dag kl. 10.00. På dit rejsebevis kan du se hvilken periode dit ophold er booket. Hvis dit ophold er booket fra den 2. til den 9. disponerer du over værelset fra den 2. kl. 16.00 til den 9. kl. 10.00. 

Hvis du ankommer med natfly, vil du enten skulle vente på at dit værelse bliver klar på ankomstdagen, eller også vil du skulle tjekke tidligt ud på hjemrejsedagen. Det afhænger af hvordan dit ophold er booket i forhold til flyets tidstabel. Begge dele fremgår af dit rejsebevis. 

Mens I venter vil der blive arrangeret bagageopbevaring i receptionsområdet. Bemærk venligst at ikke alle hoteller kan tilbyde aflåst bagageopbevaring og at bagageopbevaringen sker på eget ansvar.

På opholdets sidste dag skal værelset forlades kl. 10.00. Nogle hoteller tillader at man kan beholde værelset helt frem til kl. 12.00. Hvis jeres hjemrejse først er om aftenen, vil der ligeledes blive arrangeret bagageopbevaring.

Hvis man vil være sikker på at man kan få lov til at beholde værelset efter kl. 12.00, skal man kontakte receptionen et par dage før hjemrejsen og bede om en late check-out, de fleste hoteller tilbyder dette mod EUR 40-70, som afregnes direkte med hotellet.