Oplevelser på egen hånd på Bali

Når du rejser med Ung Rejs har vi altid mange forskellige arrangementer planlagt til dig og dine venner. Men det er også altid muligt at tage ud og opleve omgivelserne på egen hånd.

På Bali er der både sjov for dem med is i maven, og dem med is i glasset. Balis strande er noget helt for sig selv, og de sætter de perfekte rammer for afslapning, eksotiske drinks og wellness.

For dem, der ikke kan få spænding nok, så kan I her svømme med hajer eller besøge Waterboom, der er Balis største vandland. På Bali er der også et fantastisk dyreliv, og det er helt klart en oplevelse at tage en kamelridetur på stranden eller besøge abeskoven i Ubud.